Løb Mental OCR

STRONG VIKING Weekend…… #OORAH

Mine erfaringer med OCR = næsten et NUL
Jeg havde kun prøvet 1 OCR løb inden Strong Viking og Christian 2 løb og begge omkring de 5K. Så at skulle nappe 42K med 100 + forhindringer, var nok lidt vovet….. men igen sådan er vi herhjemme og vi elsker at hoppe ud i ukendt farvand, for at lære nyt.

Forresten, fatter du som mig (for 1 måned siden) intet om OCR og hvad det står for, læs helt nederst på siden om OCR 🙂

Lørdag morgen og RACEDAY
Endelig kom dagen lørdag morgen, shit hvor var vi spændte….. Raceday. Vi skulle ud på ruten kl. 10.00 og Strong Viking havde skrevet at det var smart at være der i god tid, som i 90 min før start. Så vi var oppe kl. 06.15 og startede med at sidde stille og roligt, vågne med en kop te til mig og kaffe til Christian. Så blev det til en lille skål havregyn med granola og mælk plus en nutella mad. Mens vi spiste og kiggede på hinanden, tænkte vi ikke så meget over hvad vi egentlig skulle og havde fået meldt os til, det gik først op for os senere i bilen på vej derud. Der var det vi næsten i munden på hinanden sagde, HVAD ER DET LIGE VI HAR GANG I og så grinte vi bare.

Vi var i god tid og fremme ved Strong Viking området omkring 8.15 og fik parkeret bilen og STRONG Viking havde deres egen parkeringsservice til kr. 50,-  Det var super fedt, så kunne vi holde tæt på og det var fedt efter løbet, kan jeg love Jer for. Mens vi gik op til registrering for at få vores timing chip og Iron Viking race tank’s delte vi en banan, vi ville ikke have for meget i maven inden så langt et løb. Så gik turen ellers rundt for lige at tjekke det hele ud og finde rundt i det enorme område, men det gik faktisk super fint, da der var afmærket alle steder med skilte. Dog lige et vigtigt sted kunne vi ikke finde og det var stedet til at stille vores egen energidrik, bars og gels. Men i stedet for at gå i panik over det, så tog vi det med ro, da vi vidste at Strong Viking havde mange fuel stations og heldigvis for os, var maven glad for deres drinks og bars, så thumps up igen til Stron Viking.

Ruten og forhindringerne
Man kunne stille op i 4 udgaver af Strong Viking om lørdagen.
– 7K lightning
– 13k Warrior
– 19k Beast
– 42k Iron Viking

Iron viking er så de 3 ruter lagt sammen + 3 km ekstra løb. Så for lige at forstå det, ja så er 19 ruten, den vi startede ud med og det er ALLE farverne på ruten forneden, hvid, gul og rød. Så runder man så “mål” hvor man får lov at nappe 13k ruten og senere så 7k ruten, som er den sidste.

Sindssyg race Speaker
Iron Viking starten gik 20minutter efter eliten. Da der var 3-4 min til vores start  tog fanden ved speaker og vi fik en røvfuld af en peptalk. Mega fedt og inspirerende for alle, kunne vi bruge meget mere af til Danske løb. (Selv om det ikke har en skid med Strong Viking at gøre må jeg så lige nævne en anden Dansk speaker der sparker ASS, Anders Rørbæk, han kunne f.eks blæse med ild til nordic race på Refshaleøen i år hehe).

Fucking lorte knæ

De første 15k gik faktisk uden nogle problemer, men så begyndte mit løberknæ at drille og det betyder at knæet låser og det er svært at løbe videre uden smerte. Vi aftalte at sætte tempoet ned på løbeturene og holde mere fokus på forhindringerne, så gik det bedre og jeg kunne holde smerten nede, men der skulle heller ikke meget mere end 500 meter til næste forhindring før knæet begyndte at drille. Så takket være de mange forhindringer gik det lige.

Jeg kan ikke mere
De første 20k var klaret og mentalt var jeg fint flyvende, det var så indtil vi nået til en forhindring som hed “Varjagen Saga”  fy for helvede, ja den havde så 3 elementer jeg ikke er stærk i og så et element jeg frygter….højder.  1) hoppe op af en alt for høj væg 2) hoppe videre til en anden væg i måske 2½ meters højde, de kalder det DRAGON JUMP, jo tak… (langt ned, når man ikke har prøvet det før), så kom der weels og så pegboards… jo go-dav og hej hej til Penalty Zone, som var 1min battlerope. Da vi løb videre efter den begyndte mine læber at blive blå og mit humør i bund. Christian var også træt men det var som om vi kunne sende et signal til de højere magter, for så brød solen frem og det resulteret lige i en 4-5 grader mere og humøret vente lidt og vi fortsatte sku – selvfølgelig gjorde vi det.

Time limit – ohh noo
For at overhovedet at få lov at gennemføre Iron Viking løbet, skulle de 42k klares under 7.5 timer. Dette havde Christian og jeg snakket om inden løbet og var ikke bange for ikke at kunne nå, da vi begge er i en god form til at løbe en marathon på under 4 timer og har gjort det mange gange,  så vi tænkte ikke at time limit ville blive et problem.  Men der var også det man kalder en cut off tid ved 6 timer, hvis man ikke var kommet i gang med sidste runde, altså de sidste 7 km inden kl. 16.00. Vi løb uden ur, men vi havde vores fælles kammerat Thomas med på sidelinjen, og fik lidt mellemtider og peptalks (også Thomas der fik skudt coverbilledet). Første rigtige tid vi fik fra Thomas var da vi havde klaret de første 21k på 3t10min. Så jeg tænkte det skulle jo nok gå, men eftersom mit knæ drillede og ikke lod mig løbe som jeg ville, så gik tiden jo… tik tak..

Race Manager
Vi var en hel del med de Grønne Iron Viking veste der løb indenfor 1-2 km af hinanden…. omkring 50-60 stykker af de 300 der stillede til start. Så vi var alle indstillet på at nå at komme ud på den sidste runde inden kl. 16.00, så alle forsøgte at motivere hinanden på kryds og tværs… vi mødte både Vikinger fra Tyskland, Belgien, Holland, USA og selvfølgelig Danmark og lige specielt Danmark og Tyskland var der 3 vi fulgtes med næsten hele løbet igennem. De 2 fra Danmark, var vist et kæreste par, de var super søde og hvis de ikke overhaledede os, var det os der overhaldede dem og det havde vi super meget sjov med og det hjalp os lidt at glemme det vi havde gang i. Fyren fra Tyskland som hed Rene var også hans første 42K løb.. .. men tilbage til det med ham race manageren… Jo jeg tror vi var nået ca. 2/3 dele af 2 runde på de 13k, da han sagde til os i de grønne Iron veste at vi skulle huske på cutoff time kl. 16.00 og så begyndte vi at blive lidt nervøse. For vi ville sku ha den Iron Viking medalje og så måtte vi forsøge at løbe mere end hvad bentøjet kunne. 2 km tilbage af vores 2 runde får vi at vide at, vi har 45 min til at nå det… puhaaa vi åndede lettet op med tanken om 1) vi havde løbet mere end 33k og vi ville få vores medalje, vi skulle bare klare de sidste 2  + sidste runde på 7k.

Fjord Drop og det kolde vand.
Vi fik fornøjelsen af den fedeste forhindring ever “fjord drop” 2 gange, første gang var det bare op og afsted, det var efter 13 km tror jeg og så igen ved 31 km ca. Det var nok den vildeste forhindring mentalt. Måtte sige til mig selv et par gange “kom så, du kan godt” inden jeg for alvor sprang ud i den. Det var total scary og super vigtigt at spænde op i kroppen og være koncentreret, så man ikke slog sig for meget i vandet. Jeg slog mig ikke men min krop giv pludselig i chok, så efter at lande i vandet gik der 5-10 sekunder før jeg kunne sige noget og begynde at svømme fremad plus mine 2XU tights faldt ned, så dem måtte jeg også kæmpe med at få op igen ha ha ;-).

KOM SÅ FOR HELVEDE I KAN GODT
Yes vi kom over målstregen igen…. og skulle ud på 3. runde, men der var sku ikke meget krudt tilbage i hverken ben eller arm mullerne og selvom vi næsten var garanteret medaljen, så ventede der jo lige de sidste 7klik til vi kunne kalde os ægte IRON VIKINGS… så en meget sød pige, men ekstrem høj stemme, havde set vi hang med mulen og råbte pludselig til os “KOM SÅ FOR HELVEDE I KAN GODT” og så skulle I ha set mig og Christian… haha… det var total benzinindsprøjtning og vi fik gang i benene igen…. det holdt dog kun et par kilometer og så var det ned at gå igen. For selv om vi nok var i form til at løbe 42km, så er der så lige det med de 100+ forhindringer, de suger sku alt power ud af en og når man ikke klarer en forhindring, så er der altid som minimum 10 burpees i Penalty, dem fik vi nappet en del af haha..

Forpulet Mudpits..
Kun 2k tilbage og så skulle vi for 3. gang igennem mudpits, seriøst, vi havde sku lige fået varmen tilbage i kroppen. Nå men på med JA hatten, der var sku ikke andet at gøre end bare at spænde ballerne, giv hinanden det største kys  og komme igennem det og det gjorde vi… vi løb over målstregen på lige omkring 7 timer…   Total forløsning, det kan næsten ikke beskrives…


Efter målstregen
Her havde organisationen bag Strong Viking igen været ude med gode råd og et af dem var at få skiftet tøj, lige så snart det var muligt efter man var kommet over målstregen. Det var præcis hvad vi gjorde, vi nåede næsten ikke at nyde sejren i nuet, da vi bare ville af med vores kolde og våde tøj. Så ind og skifte tøj og så ellers hjemad til vores 2 guldklumper på 2 og 9 år, som farmor og farfar kom med, de havde hygget om de små, mens far og mor var på de voksnes legeplads.

Vil du prøve kræfter med Iron Viking i 2018
Jamen så hop ind og køb din billet nu hvor den er billigst og det bliver også september i 2018. Men inden du hiver kreditkortet frem, så følg lige mine råd:
1) Stil ikke op med mindre du som minimum er i form til et alm Marathon
2) Du har prøvet 2-3 mindre OCR løb inden
3) Løb med en veninde, ven eller kæreste, det er en total fed oplevelse at have sammen med en man holder af.
4) Når du så er tilmeldt, få lavet en plan for din træning og de sidste 7-10 dage op til raceday, læs alle mails fra Strong Viking og lyt til Deres råd.

Fun facts
– ca. 3.500 tilmeldt i alt Strong og Iron Viking: 7, 13, 19 og 42K
– 300 tilmeldte til Iron Viking 42K
– kun 50% af de tilmeldte til Iron Viking distancen gennemførte (ja det var et hårdt løb)
– kun 5% var kvinder til Iron Viking
– dagen efter min Iron Viking, løb jeg endnu et OCR løb, nemlig Strong Viking family edition 5k, sammen med min Søn Max på 9 år.


Men om du gennemføre eller ej, så det bare for cool at stille til start. Not so fun, vi så desværre også 3-4 stykker blive kørt væk på båre og ambulance. De har helt sikkert givet sig 100% og jeg håber det bedste for dem og de hurtigt kommer ovenpå igen.

OCR – Hvad filan er det for noget
Kort og godt Obstivcal Course Race…. = forhindringsløb  og napper du så Strong Viking, så skal du bare tænke OCR + Viking.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s