Røde pandekager med lækkerier

Er du ved at være træt af din sædvanlig skål med yoghurt, så prøv med pandekager. De her er med rødbede, super sunde, nemme at lave og lækre at guffe. Pyntes med lige det du har lyst til, banan, kiwi, hindbær, solbær eller yoghurt med granola og kokos on the top.

Ingredienser: 2 personer

>  2 hele æg + 1 æggehvide

> 1 lille revet rødbede

> 1 banan

> 1 tsk vanilje sukker

> 30 gram havregryn

> pynt (kiwi, banan, kokos – det du har lyst til)

Sådan gør du:

Mix æg, banan, rødbede, vanilje sukker og havregryn sammen. Opvarm en pande ved middelvarme med lidt fedtstof. Hæld dejen på panden, der bliver 4-5 mellemstore pandekager.

Bag dem til de er gyldne i farven.

Pynt pandekagerne med din favorit frugt eller yoghurt, knas, hvad du nu bedst kan lide 😜


Nyd en dejlig og lækker morgen 😉

Pitabrød med vegan fyld 

Jeg er fan af store og sprøde hjemmebagte pitabrød med en masse lækre fyld gerne godt med grønt. De her er super nemme at lave, smager fantastisk og mætter godt i mavsen 😜

Pitabrød:
> 4 dl vand
> 1 1/2 dl græsk yoghurt
> 1 tsk salt
> 50 g gær
> 2 spsk olivenolie
> 500-600 g hvede mel

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vand og tilsæt græsk yoghurt og olivenolie. Blandt salt sammen med 3 dl mel og rør det godt ud i vandet. Mere og mere mel tilsættes. Rør grundigt og ælt så dejen til den bliver godt luftig.  Lad dejen hæve i skålen med et viskestykke over i 30 minutter.
Herefter formes 6 store flade boller på en bageplade med bagepapir. Først laver du bollerne helt flade, drysser mel over, folder dem en gang og lader dem hæve i 20 min. med viskestykke over.
Pensl med mælk og bag dem i en forvarmet ovn, først 7 minutter ved 240 g og derefter 15 minutter ved 200 g.

Forslag til fyld:

Falafler:
> 400 g tørrede kikærter
> 1 bdt persille, finthakket
> 2 fed hvidløg
> 1 løg
> 3 tsk stødt spidskommen
> 1 tsk salt
> små kartofler, skrællet og revet
> 3 æg
> 4 spsk rasp
> 1/2 tsk frisk chili
> 2 spsk citronsaft
> Olie til at stege i
evt. havregryn

Sådan gør du:
Skyl kikærterne grundigt og blend derefter blot alle ingredienserne til falafler sammen.
Form falafler med en ske i hånden og steg dem i varm olie til de er sprøde og lækre.
Er falafel farsen lidt for våd, tilsættes enten havregryn, groft mel eller ekstra rasp.
Du får ca. 25-30 falafler.

Humus:
Kan laves nemt og simpelt af kikærter fra dåse, optøet ærter, olivenolie, hvidløg, spidskommen, citronsaft, vand, karry, salt og peber.
Alle ingredienserne blendes sammen til en tyk masse.

Grønt fyld:
> Sprødt hjertesalat, agurk, cherrytomat, revet gulerod, ærter og majs 🥒🍅🥕🌽

Dips på toppen:
Jeg er vild med tzatziki, den gir lige det sidste pift til dit fyld men andet dressing kan selvfølgelig også bruges.
> Tzatziki laves af græsk yoghurt, revet agurk, citronsaft, hvidløg, frisk chili, salt og peber.

Velbekommen 😋

Om at tage munden for fuld

KISS – Keep it simple stupid ….
Kender I det, når man tager munden for fuld?  Da jeg startede med Fitnesspigen.dk for 4 år siden med min partner Christian handlede det kun om min træning og mine klienters træning, alt var godt, alt VAR simpelt. Kort tid efter opstarten fik vi muligheden for at sælge mit og Christian’s yndlings brand i Danmark, Australske 2XU og det kunne vi ikke sige nej til, hallo et lager af mit yndlings tøjmærke hos mig selv.

– og i takt med vi fik succes med salget af 2XU på fitnesspigen.dk, så begyndte de forskellige sælgere at kontakte fitnesspigen.dk og så fik jeg ellers taget ja hatten på, tog en masse andre Brands ind på shoppen i bestræbelserne på endnu mere succes – Mer vil ha Mer, I guess.

Planen og konceptet med at Fitnesspigen skulle sælge fysiske produkter, var i starten at vi selv skulle teste dem alle sammen, men i takt med vi fik flere og flere produkter, så kunne jeg ikke følge med….. og de gode anmeldelse og oplevelser med fitnesspigen, er der blevet færre af på det sidste.

Derfor har jeg besluttet mig for, at gå “back to basic” – og kun tilbyde 2XU på shoppen som tøjmærke og i stedet gøre det godt, samt give plads til nogle af de andre ting jeg faktisk er allermest glad for og det er at undervise, inspirere og motivere mine klienter og følgere.

Allerede nu vil I kunne se en kraftigt reduktion af produkter på siden + der bliver nu plads til flere af mine populære Outdoor Fitness hold i København + Boot Camps.

Det er virkelig som om at Obelix har været og  flyttet 10 bautasten fra mine skuldre og jeg selv har fået meget mere energi.

Fremtiden for 2XU på Fitnesspigen er den at vi har købt mega stort ind af sensommer kollektion, samt efterår og de første nye produkter kommer online på shoppen her om få uger.

Så hvad kan man så lære af det, jo Ja hatten er mega sjov, men det skal være med måde. Det er ikke sjovt at tage munden for fuld, det går ud over humør, venner, familien, samt nogle enkelte kunder. Så mit råd til dig, som måske har lidt for mange bolde i luften og føler at presset er for stort

“Få ryddet op – back to basic –  gør det du er bedst til og så hold den del du er god til simpel, så bliver livet så meget nemmere”

Jeg håber virkelig I stadig vil følge mig her på bloggen, like og dele opslag på face og insta, samt besøge online shoppen når jeres fitness garderober, skal piftes op med det sidste nye fra 2XU, for det kan I altid regne med vi kommer først med 🙂

Knus Michelle – Do what makes you smile 🙂