Løb Motivation

2000 trappetrin på 5,3km løb 😅

Høj puls, høj sol og højt humør var en del af Copenhagen Runners High i Nordhavnen, som jeg impulsivt meldte mig til for 2 uger siden. Et effektivt og udfordrende serieløb i Københavns højder forbi tage, trapper og havn i smukke omgivelser ved Nordhavn. Det er første gang idag d. 27. august løbet blev afholdt.
Distancen var kun 5,3km MEN vi skulle løbe en rundstrækning på ca. 890 meter, 6 runder med 180 trappetrin op og 180 trappetrin ned for hver runde. På billedet nedenunder kan I se de mange trapper og for at få en fornemmelse, hvor højt det er, kan I se en lille pige midt på, det er mig 😀
img_0744-1
Min plan var ikke at ligge for hårdt ud, så jeg kunne holde farten og energien på alle 6 runder og jeg heller ikke skulle smadre benene, det er bare sindsygt hårdt og pulsen er i den grad på overarbejde, når trapperne skal straffes – og tro mig ruten oplevede jeg også som en effektiv og pæn hård intervaltræning.
Det var et super fedt løb, godt arrangeret og kan varmt anbefale andre at stille op i lignende løb. Det var mega hårdt, hvis du ikke er vant til trappetræning for du virkelig din sag for. Niveauet og aldersforskellen på os deltagere var meget bredt og hvor er det bare fedt at se så mange tager en udfordring op med sig selv.

Dette løb handlede ikke om tid for mig, men at få en god oplevelse og mærke løbestemningen. Det var fedt at løbe de 6 omgange og opleve det nye “Konditaget Lüders” fra toppen med smuk udsigt til vand og by. Der var rigtig god opbakning fra tilskuerne og jeg selv havde 2 personlige heppere med, min datter og min kæreste. Alligevel endte det med at jeg kom øverst på skamlen med en 1. plads blandt alle kvinder og nr. 8 ud af alle deltagere. Min tid lød på 29:57, så lige under 30 minutter og det er jeg meget tilfreds med AV AV AV 😉


Jeg elsker at deltage i forskellige løb, fordi det gir fornyet energi, god motivation og en anden løbeoplevelse en alle ens løbe træningspas. Det behøver ikke altid at være et stort løb med masser af deltagere, et mindre kan sagtens gøre det. Til dette løb deltog omkring 100 deltagere.

Tak til Copenhagen Runners High, alle de frivillige samt alle deltagere for et super hårdt løb og god stemning 👍🏼

2 kommentarer

  1. Lyder som et fedt løb…

    Jeg synes især at stemningen til løb og det at være med i et slags fællesskab, hvor jeg stadig kan være mig selv, er det fede ved at deltage i løb, også selvom jeg aldrig får så imponerende en placering som dig, da der er for mange kg, dårlige knæ og astma – men oplevelsen er fed alligevel… ☺

    Liked by 1 person

  2. Sikke en sjov og anderledes oplevelse😊
    Det er helt sikkert et løb, der nok skal få flere tilmeldinger næste år.

    Vildt ned 1. Pladsen🏆🏆 stort tillykke😊

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s