Fitness Interviews Motivation

Fitnesspigen Donna Høgsted

Kort introduktion:
Mit navn er Donna, jeg er 22 år gammel og er bosat i Aalborg sammen med min kæreste og vores hund Coco. Jeg læser til pædagog og er lige pt. i gang med 6. Semester som foregår i praktik, hvor jeg er på et botilbud. Jeg er i gang med et større vægttab og er i den forbindelse i gang med et forløb hos Birgitte Larsen fra Performance Gym i Aarhus som både hjælper mig med kosten og træning. Indtil videre i vores forløb har jeg smidt 11 kg samt tabt 27,5 cm, dette er fra den sidste måling jeg har fået lavet, så har ikke lige de nyeste tal, dem må I få næste gang.

Hvordan definerer du sundhed?
For mig handler sundhed rigtig meget om balance, en krop der er i balance i det fysiske og psykiske. Under min vægttabsrejse har jeg selv erfaret hvordan et vægttab går i stå når psyken ”driller” som jeg gerne vil forklare yderligere, da jeg tænker der er mange flere end mig, der støder på disse udfordringer. Under mit vægttab havde jeg perioder hvor vægten gik godt ned af i et par uger og derefter gik jeg altid i stå, jeg snakkede med Birgitte omkring dette, da jeg fandt det meget frustrerende. Det var i denne forbindelse, det gik op for mig, hvor vigtigt, det var at ens psyke følger med i ens vægttab. Nogle af de udfordringer jeg mødte under min vægttabsrejse, var en stemme i hovedet der ofte sagde: ”du kan godt spise udenfor kostplanen, fordi det går jo alligevel galt på et tidspunkt”, hvilket jeg snakkede meget med Birgitte om. Vi snakkede om, at jeg jo førhen havde prøvet en del kure, og at jeg derfor tit gik og tænkte ”det går jo alligevel galt på et eller andet tidspunkt”. Derudover mødte jeg nogle udfordringer i forbindelse med mit studie og gik og stressede over dem, hvilket jeg tydeligt kunne mærke på min krop. Set i bakspejlet har dette dog været en utrolig fascinerende proces og jeg fik en masse gode redskaber af Birgitte, som jeg den dag i dag er så glad for.
Ydermere finder jeg det sociale aspekt vigtigt for min sundhed, at man kommer ud blandt andre mennesker og dyrker ens sociale kompetencer. Det har været vigtigt for mig, at jeg fik gjort min vægttabsrejse til en livstilsændring og ikke blot endnu en ”kur”, jeg skulle udsætte min krop for. I den forbindelse har det været vigtigt for mig, at jeg har kunne sidde og nyde det samme mad som min familie eller veninder, uden jeg har skulle medbringe min egen madpakke. Ydermere finder jeg motion og et afbalanceret forhold til mad vigtigt for min sundhed. For ikke at forglemte vigtigheden af en god nats søvn og godt med væske og med væske menes der vand.

Hvad betegner en Fitnesspige for dig?
Set ud fra mit synsvinkel, er en fitnesspige én der hviler i sig selv, som respekterer sig selv og lytter til sin krop. En der har fundet sin egen balance om det er at træne 6-7 gange om ugen og foodprepe til 4 dage, eller om det er en der træner 3 gange om ugen og som har et mere afslappet forhold til kosten, så ville begge for mig gå under kategorien som en fitnesspige. Derudover er det vigtigt for mig at en fitnesspige prioriterer tid til sund kost og træning for sin egen skyld og ikke på grund af samfundets diskurs omkring denne fitnessbølge der er lige pt.

Hvilke produkt(er) fra Fitnesspigen er dit ynglings produkt og hvorfor?
Mit yndlings produkt fra fitnesspigen lige pt. er helt klart 2XU Mid-Rise Compression tights. Førhen har jeg tit døjet med mine tights falder ned når jeg træner, men de her bliver hvor de skal. Derudover kan man slet ikke mærke man har dem på, hvilket jeg elsker. De er ikke blot mit yndlingsprodukt fra fitnesspigen, men faktisk de bedste tights jeg har, blandt alle de andre mærker jeg har prøvet.
Selv under min squat bliver de hvor de skal:

12391128_1661773444080936_4321655724039698811_n 10300879_1661773437414270_8374638214736985152_n

Hvad er din motivation?
Uha, lige pt. har jeg flere ting som er min motivation, min største motivationsfaktor lige pt. er at jeg skal passe på min krop. Efter alt for mange år med masser af junk, sukker og sodavand fortjener min krop simpelthen at blive behandlet bedre. Jeg skal passe på min krop både med hensyn til fare for sygdomme, men den fortjener også noget sund og nærende mad som den kan arbejde med og komme i bevægelse. Ydermere kan jeg nemt finde en del materielle ting motiverende f.eks. et nyt pulsur, som jeg bliver nødt til at prøve af eller noget nyt tøj.

Hvad er det bedste ved Fitnesspigen
Jeg synes det bedste ved fitnesspigen er, at der er plads til alle. Nu har fitnesspigen valgt at hjælpe mig på vej på min vægttabsrejse med noget træningstøj og det betyder meget for mig, at det ikke skulle handle om at jeg har mange følgere på Instagram eller et stort navn indenfor ”fitness-verden”, men at Fitnesspigen rent faktisk bare havde lyst til at hjælpe mig.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig?
Jeg får nyt program af Birgitte hver 3-4 uge, men pt. ser det således ud

Mandag: Personlig træning med Birgitte i Performance Gym i Aarhus hvor vi træner fullbody
Tirsdag: En times powerwalk
Onsdag: Fullbody program lavet af Birgitte
Torsdag: En times powerwalk
Fredag: Fullbody program lavet af Birgitte
Lørdag: En times powerwalk
Søndag: En times powerwalk

Jeg elsker mine powerwalks, disse er det rene terapi for mig og min sjæl. Under min lidt stressede periode, hjalp det mig rigtig meget at gå en rask tur i et godt tempo, lade tanker får frit løb og nyde noget godt musik.

Hvornår gør træning dig mest glad?
Træning gør mig mest glad efter en lang dag i praktik, hvor jeg kan komme hen og koble helt af og bare koncentrere mig om træningen.

Favorit øvelse:
Uha synes jeg får nye favorit øvelser hele tiden, da Birgitte bliver ved med at introducere mig for nye øvelser, men pt. må min favoritøvelse være rumænsk dødløft.

Hvad er dit nuværende mål med din træning?
At blive stærkere, sundere og blive strammet op.

Hvordan vil du beskrive din kost?
Jeg køre en del low carb dage hvor jeg får en masse sundt fedt fra nødder, smør, ost og lignende, engang imellem får jeg en dag hvor jeg lige får fyldt kulhydratdepotet op typisk i form af ris eller kartofler. Engang imellem får jeg et cheat meal samt en dessert, hvilket jeg har fundet ud af fungerer rigtig godt for mig, da det gør det nemmere for mig, at spise sundt de resterende dage, når jeg ved hvornår jeg kan ”give lidt slip” igen. Grunden til jeg spiser relativt low carb, er at jeg har irriteret tyktarm og derfor synes denne kost, passer bedst til min krop.

Hvad er dit bedste råd til andre fitnesspiger?
Pas på din krop, den fortjener det og det er den du har hele livet.

10295763_1661773467414267_4265250280271781942_n
På billedet her har jeg følgende træningstøj på:
http://www.fitnesspigen.dk/træningstights/mid-rise-compression-tights-sort-solv
http://www.fitnesspigen.dk/fitness-toppe-singlet-t-shirt/2xu-smd-t-shirt

Med Venlig Hilsen
Donna Høgsted

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s