Interviews Motivation Styrketræning

Fitnesspigen Rikke Hansen

 

rikke
Foto: Kristian Lund

Mit navn er Rikke Hansen, er 24 år, kommer oprindeligt fra Aalborg, men er i dag bosat i Aarhus sammen med min bedre halvdel, Jakob. Jeg arbejder til dagligt fuldtid som personlig træner i Aarhus. Derudover underviser og eksaminerer jeg nye instruktører og trænere på Fitness Institutes uddannelser. Jeg har tidligere læst idræt på Aalborg Universitet, og har efterfølgende taget et hav af uddannelser og kurser inden for trænings-verden. Her i blandt er jeg Biosignatur practictioner level 2, PICP strength coach level 2, Functional movement practictioner level 2, Kettlebell- og TRX-instruktør og mange flere. Det er meget vigtigt for mig at dygtiggøre mig konstant. Feltet er i konstant udvikling, så det skal jeg også være.

Hvordan definerer du sundhed?
Sundhed er for mig meget svær at sætte en konkret definition på, da der er flere måder at anskue dette på. Jeg føler mig sund, når jeg er god ved min krop og mit sind. Det vil sige, at jeg sørger for at komme god benzin på motoren, så maskineriet er velsmurt og kører, som det skal. Derudover betyder træning en stor del for mig fysisk – såvel som psykisk. Jeg elsker at bruge min krop. Det er spændende at udfordre den, og tvinge den til at udvikle sig og blive stærkere. Følelsen af at være stærk og udholdende giver mig følelsen af sundhed.

Ligeledes er træningen mit frirum i hverdagen. Jeg er en pige med mange jern i ilden, og vil gerne flere ting på én gang. Men under min træning kobler jeg fra, og holder fokus på én og kun én ting – træningen.

Når selvfølgerne, træning og kost, er nævnt har jeg naturligvis også en anden række parametre, jeg prioriterer for at føle mig sund. Restitution, søvn og pleje af mine personlige relationer giver mig tilmed følelsen af velvære og sundhed. Hvis jeg ikke sørger for at få stimuleret mit sociale gen med min kæreste, familie og venner har jeg ganske enkelt ikke samme overskud i hverdagen. Kvalitetstid med mine nærmeste giver altid plus på kontoen bagefter.

Hvad betegner en Fitnesspige for dig?

En fitnesspige er i mine øjne en frisk, udadvendt og imødekommende pige med drive og engagement. Hun værdsætter en sund livsstil med alt, hvad der hører med. Træning, kost, søvn, restitution, afslapning, nydelse, glæde, overskud og energi. Hun kender ligeledes til værdien af kvalitet.

Hvilke produkt(er) fra Fitnesspigen er dit ynglings produkt og hvorfor?
Mine yndlingsprodukter fra fitnesspigen er uden tvivl 2XU midrise tights og 2XU duffel bag. Tightsene er ganske enkelt fantastiske, og jeg kunne leve i dem (Gør jeg næsten også, da de både bæres på arbejde, under træning og derhjemme på sofaen). De har en høj bred kant, og en god kompressionseffekt. Dette gør, at de bliver siddende under hele træningen. Jeg skal ikke rette på dem, trække op eller koncentrerer mig om andet end at træne. De følger mig og mine bevægelser.
Skærmbillede 2015-10-22 19.26.00

Duffeltasken er ganske enkelt uundværlig, når turen til centeret foregår på min kære jernhest. Den er vandfast og rummeligt, så den kan ikke bare rumme alle mine tusinde ting, som jeg medbringer, den holder dem tilmed tørre i det dejlige danske vejr  🙂
Skærmbillede 2015-10-22 19.24.58

Hvad er din motivation?
Jeg får min motivation rigtig mange steder fra, og ikke altid det samme sted. Rigtig meget får jeg fra mine seje klienter. Det giver mig et kæmpe drive, at se hvordan de kæmper og slider for at opnå deres mål. Det giver uden tvivl mig blod på tanden til at skulle arbejde lige så hårdt – hvis jeg kan. Jeg træner ualmindelige seje damer 😉

En anden stor del trækker jeg fra min bedre halvdel, Jakob, som altid formår at presse mig og inspirerer mig til at blive bedre – ikke kun i træningslokalet eller på jobbet, men generelt.

Hvad er det bedste ved Fitnesspigen?
Åh.. Hvor skal jeg starte? 😉
Det bedste ved fitnesspigen må være folkene bag. Det er mennesker med begge ben plantet solidt på jorden, og med en passion for fitness-verdenen. De kender til kvalitet og værdien heraf. Bedre grundlag, tror jeg ikke, at man får. Derudover er deres utrolig hurtige service og levering blot en ekstra gode. Når man først har trykket ”send”, så er det da fantastisk at vide, at varerne nærmest bliver pakket og sendt øjeblikket efter.

Hvordan kunne en normal træningsuge se ud for dig?

Det er meget forskelligt, da jeg kan træne efter forskellige split, men på nuværende tidspunkt er det således:

Mandag: Torso

Tirsdag: Quads

Onsdag: Arme + skulder

Torsdag: Bagkæde

Fredag: FRI

Lørdag: Torso

Søndag: Quads
rikk1
Foto: Kristian Lund

Hvornår gør træning dig mest glad?
Når jeg træner i dejligt selskab, eller har en fed og stærk træningen efter en dag med manglende energi og overskud. Så er der fyldt op med energi igen bagefter.

Favorit øvelse:
Den er svær, da der er så mange gode. Jeg må nævne to, da jeg simpelthen ikke kan vælge. Pull-ups og dødløft er klart favoritter. Komplekse, hårde og udfordrende.

Hvad er dit nuværende mål med din træning?
Mit nuværende mål er at blive større og stærkere. Det er sjovt 🙂
Skærmbillede 2015-10-22 19.25.15

Hvordan vil du beskrive din kost?
Lækker. Ej, jeg spiser utrolig meget mad, og jeg er en mad-glad pige. Jeg får primært fedt og proteiner inden min træning, og masser (!!!) af kulhydrater i måltiderne efter min træning. Jeg spiser ikke det samme hver dag, men sørger for at varierer alle mine kilder. Det er bedre for kroppen, og kosten bliver ikke så trivielt.
Skærmbillede 2015-10-22 19.25.49

Hvad er dit bedste råd til andre fitnesspiger?
Sæt et mål, nyd din træning, smag på maden og giv den alt, hvad du har hverdag. Både i og udenfor træningslokalet.

Rikke Hansen
Instagram @Rikkehansendk

Skærmbillede 2015-10-22 19.25.40

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s