Søvn

Fitnesspigen: Sov godt!

tumblr_lg0tp9sUi01qcpt1bo1_500

Vi ved ikke hvorfor, men søvn er essentielt for mennesket. Når vi sover sker der forskellige processer i kroppen, som er nødvendige for at menneskekroppen kan fungere optimalt. Under søvn restituere kroppens celler og kroppens væv genopbygges. Derudover har søvnen en stor betydning for vores psykiske sundhed og mentale overskud. Det anbefales at voksne sover minimum 7 timer i døgnet, men vi har alle et individuelt søvnbehov.  Mange kan være tilbøjelige til at nedprioritere søvnen i travle perioder, mens at andre oplever søvnproblemer.  Derfor vil vi i dette indlæg give nogle tips til at forbedre din søvnkvalitet.

Søvnrytme: Gå i seng samme tid – og stå op samme tid hver dag. Det vil samlet set give dig bedre energi, når der ikke er udsving i din rytme.

Temperatur: Soveværelset skal have en lidt kølig temperatur. Sørg desuden for at lufte ud i løbet af dagen.

Undgå at drikke for meget væske om aftenen:  Det vil forstyrre din søvn, hvis du skal op at tisse om natten.  Begræns især alkoholiske drikke, da det mindsker søvnkvaliteten.

Begræns koffein: Undgå drikkevarer med koffein efter kl. 15/16. Herunder kaffe, cola, energidrikke og the.

Tag ikke en “morfar”: Selvom du kan være træt om efterermiddagen er det bedst, hvis du ikke tager en lur.

Ingen træning før sengetid:  Træning vil gøre dig frisk, og gøre det svært  at falde i søvn.  Træn helst ikke 3 timer før sengetid.

Luk lys og lyd ude:  Du kan anvende sovemaske og ørepropper, hvis lys og lyd er et problem.

Afspænding: Hvis du har svært ved at falde i søvn – så prøv at lave forskellige afspændingsøvelser. Forestil dig at du ligger på en strand  og nyder solen – og at du bare er fuldstændig afslappet. Du kan også trin-for-trin få hele kroppen til at slappe af, ved at tænke på hele kroppen: “Nu slapper jeg helt af i mine tæer, nu slapper jeg helt af i mine knæ…”. Du kan også lytte til afslappende musik.

Læs i en bog: At læse i en bog mindsker dit stressniveau betydeligt.  Det vil også gøre dig træt.

Flytilstand: Sæt mobilen på funktionen “flytilstand” eller placer den i et andet rum. Du har ikke brug for mobilen når du sover, og mobilen kan nemt afbryde din søvn.  Få i stedet et old-school vækkeur.

Gem bekymringer til i morgen: Du kan alligevel ikke gøre noget ved dét nu, så du kan lige så godt sove. Hvis du har mange tanker eller ting du skal huske, så kan du vælge at skrive dem ned i en lille bog, for på den måde at kunne give slip på tankerne og falde i søvn.

Magnesium tilskud:  Når man træner meget eller er stresset så udvasker kroppen mineraler mm. Magnesium har vi blandt andet brug for, for at kunne sænke stresshormonerne, regulere blodsukkeret og ikke mindst – kunne producere søvnhormonet melatonin, som er en forudsætning for at kunne falde i søvn. Vi anbefaler produktet M3 fra Purepharma, som også hjælper på muskelkramper og urolige ben, som man kan opleve efter træning.

Hvad er dit bedste råd til en bedre søvn? 

Skrevet af: Maya Lützhøft

cropped-fitnesspigen-dk-shop-banner_big.png

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s