Motivation Styrketræning

En dag i militæret!

En dag i militæret!
Lørdag d. 26 juli kan vist ikke kaldes en helt almindelig trænings dag.

Denne lørdag mødte vi 15 deltagere op på Høvelte kaserne til 4 timers “militær camp”, en dag fuld af udfordringer, sved på panden, team work og masser af spænding.

Det er både godt og skidt ikke at vide hvad man går ind til, i dette tilfælde nok godt, vi var stort set alle på udebane, det gjorde det hele meget mere udfordrende og nervepirrende.

Jeg fik rykket mine grænser fra start til slut, på en anden måde end hvad jeg er vant til i min egen træning, øvelser og udfordringer. Selvom jeg er i god form og træner masser af løb, cykling m.m.. er det at udsættes for militær øvelser og forhindringer noget helt andet og handler meget mere om styrke, teknik og mod.

Ankomst til Høvelte kaserne
Da vi ankom til Høvelte kaserne var det med stor spænding, nu var vi her og der var ingen vej udenom, det er ihvertfald den følelse og stemning man går ind til.
Vi blev taget godt imod af 3 fuld udrustet soldater (Jonas, Mads og Jesper) de så seje ud 🙂
Jonas introduceret os for kasernen og dagens program blev gennemgået, nu skulle vi snart igang. Først et hurtigt toilet besøg, fik skiftet tøj til lange bukser og trøjer, hvilket gav meget mening senere hen, nu kun 5 minutter til start.

Forhindrings banen
Puha… nu skulle det vise sig at blive hårdt, sveddigt og krævende. Vi startede med 7 minutters opvarmning, hvorefter alle forhindringer blev gennemgået grundigt med teknik og springfald. Vi fik alle èn chance for at prøve dem af en for en.
Selvom forhindrings banen ikke er længere end 400 meter, er der bare de her mange forhindringer som gør at pulsen kommer helt op både fordi det er hårdt og samtidig fordi nogle af forhindringerne kræver stor mod og vilje.

Vil ikke gennemgå dem alle, men vil lige nævne et par stykker, blandt andet den 5 meter høje reb stige som skulle bestiges, kravle over for derefter at kravle ned modsat side. Puha… når du står/sidder deroppe i 5 meters højde er der langt ned og tankerne kører rundt i hovedet. Det tog lidt tid, men over og ned kom jeg. At hoppe ned fra forskellige højder, at kæmpe og løbe op ad murer, trække sig op med reb, kravle i sand og gå på forskellige balance bomme er mega hårdt, grænseoverskridende og bare så anderledes.

mili18 mili57

Team work:
Efter gennemgang af alle forhindringer blev vi delt ind i hold bestående af 3 personer på hver. Her var der en lille ekstra udfordring, en fra holdet skulle bære fuld udrustning dvs. tung vest, hjelm og et langt riffel over skulderen – JA så bliver det hele lige en tand hårdere..

Team work opgaven gik ud på at gennemføre forhindrings banen, (her skal lige siges at nogle af forhindringerne blev frataget) og komme igennem sammen alle 3 mand på en gang. Straf point blev gennemgået, så her var der også en masse at huske på under konkurrencen. F.eks måtte riflen ikke tabes, det ville give straf point.

Det var en mega fed oplevelse, det hele gik super godt og vi formået alle at arbejde godt sammen og hjælpe hinanden. Der sker bare et eller andet, når det handler om konkurrence, du tænker ikke for meget, du tør bare meget mere og glemmer lidt dine grænser og det var virkelig fedt.

Solo:
Timerne fløj afsted og der var kun lidt tid tilbage til en hurtig solo runde, hvis man var frisk på det. Efter team work opgaven fik jeg blod på tanden til at tage solo runden også fordi jeg følte mig meget mere tryg ved forhindringerne.

Det var 5½ minut i helvede, hold da op hvor var det hårdt at løbe banen igennem selv, pulsen var lynhurtigt høj, især efter at kravle 10 meter i sandet under tråd og derefter løbe videre op ad en mur og springe ned på anden side osv… så er der lige det der “hul” som bare er total umuligt at komme op ad, igen handler det meget om teknik, at kunne spare på kræfterne i armene for ikke at gå død.

Nogle af forhindringerne krævede en hånd for at komme op, men sikke en oplevelse, er glad for at jeg sprang ud i solo runden, det fik pulsen helt op her til sidst. Også fedt at mærke den forskel i forhindringerne, da man fik lidt mere styr på teknikken.

 Vinder præmie:
Ikke nok med det, så havde Jonas sørgede for en præmie til det hurtigste team, som blev “the dream team” dette var også med til at alle gav den fuld gas fra start til slut 😉

Hvad har jeg så lært:
– At frygten for ikke at turde og kunne, handler om at tro på det kan lade sig gøre og det kan det.
– At det er sundt at træde ud af boksen og prøve nogle grænser af.
– At oplevelser og sammenhold giver indhold i hverdagen

Det er bestemt ikke sidste gang, det skal helt sikkert prøves igen. Kroppen er godt brugt, ramt af knubs og blå mærker, det er bare noget der hører med ellers har det ikke været hårdt nok hæ hæ…

FED oplevelse, super stemning og set up fra Jonas & co. De var bare så gode og der var ikke på noget tidspunkt vi følte os utrygge tværtimod.

TAK til alle for en helt igennem fantastisk militær camp dag 😉

mili23

 Læs også om hvordan det gik 2 af de andre deltagere.

Tina Simonsen, 53 år – altid frisk og i højt humør 🙂
tinasimonsen

Noget jeg virkelig havde set frem til med en blanding af gru/ spænding/ glæde.
Der var en del kameler der skulle sluges. Den første forhindring var rebstigen på 5 meter. Det var jo bare at kravle op. På toppen skulle man så lige kravle over, og derefter var muligheden den hurtige nedstigning (jump fra toppen) eller kravle ned. Min måde blev op og ned på samme side. Stor mental hindring.
Næste øvelse – over 2 bomme, lav og høj. Hvor så det nemt ud- super smart teknik. Den kunne Simonsen her så ikke finde ud af. Men opgaven blev dog klaret.
De næste gik ganske fint. Så kom vi til motorvejen. Virkede uoverskueligt- hvordan pokker skulle jeg kunne løbe op på toppen. ?? Det gik dog alligevel overraskende godt, da der var et tov som hjælpemiddel. Nedturen – jump -foregik ved at kravle ned på samme side, som jeg kom op.
Den irske bænk gav voldsomme problemer, og måske derfor har jeg blå mærker på indersiden af armene. Med hjælp af en hestesko kom jeg op, nedturen krævede lidt overvindelse, men det gik. Forhindringerne hvor man skulle løbe på 4 bomme ved hjælp af sin balance og derefter hoppe ned, ja her gik det også lidt anderledes for fru Simonsen. Kønt så det ikke ud, men også her blev opgaven løst. Sukkenes dal – endnu en mental udfordring.

Alt virker så pokkers ligetil- hvorfor får jeg så en blokade, hver gang jeg skal hoppe ned?
Vi havde lært en meget ligetil teknik, men hver gang jeg kom hen til kanten, kunne jeg ikke komme længere. Jeg tror, jeg forsøgte op til 5 gange før det lykkedes, men jeg gjorde det, men der skulle hjælp til, for at komme op igen. Der var et par flere beton forhindringer – de blev også klaret. Nogen med hjælp – andre uden. Egentligt en ok succes. :-))))

Så gik konkurrencen igang. Der sker et eller andet mentalt. Jeg var på hold med to fysisk stærke gutter, og de var bevist om mine svage sider. De var der for mig, så jeg tænkte ikke så meget over det. Kastede mig bare ud i de forskellige udfordringer ( nogle af dem var taget fra). Jeg var sgu helt høj bagefter.

Jeg vil rigtig gerne prøve igen, for der er ingen tvivl om, at jeg fik flyttet grænser den dag. Jeg ærgede mig over, at jeg ikke fik taget den anden stige på 4 meter, inden jeg gik hjem. Det var nemlig ikke en rebstige, men kun metal. Jeg snupper den næste gang.

En ganske fantastisk dag – Faktisk stolt af mig selv.:-))) fantastisk team work. Gruppen var helt klart med til at flytte grænserne lidt længere:-)))

Pia Laursen, 43 år – har løbet sit første 5 km løb i år 😉
Pialarsen

Super fed ekstrem og anderledes oplevelse, hvor jeg blev udfordret MAX på psyke/frygt, styrke, kondition og balance.
Der skulle brydes mange mentale grænser, blandt andet at hænge i en “levende” rebstige i 5 meters højde, dingle på en irsk bænk og få krop og teknik til at hænge sammen, løbe op ad murer og hoppe ned på den anden side. Det var noget af en overvindelse, men også bare en kæmpe sejr at fuldføre de forskellige forhindringer.

Da konkurrence blev skudt i gang, fik jeg brudt mine mentale og fysiske barriere og fik gennemført, med super hjælp fra mine holdkammerater. Det var en fantastisk oplevelse og vi fungerede super sammen i teamet og fik hjulpet hinanden godt i mål.

Timerne fløj afsted og efter 4 timer JA så sluttede “eventyret” – det er bestemt ikke sidste gang at jeg har sat mine fødder på Høvelte kaserne, jeg er helt sikkert klar og frisk på endnu en udfordring og masser af spænding 😉

Helt igennem en fantastisk inspirerende og personligt udviklende oplevelse, hvor jeg fik rørt muskler jeg ikke anede jeg havde, og lært mig selv at kende på en helt anden måde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s